Recent Changes

Thursday, August 25

  1. page Dyrene i Åen edited vis mennsker ikke stoper med at forane åer går det ud over dynes liv ... eller dø derfor kan …

    vis mennsker ikke stoper med at forane åer går det ud over dynes liv
    ...
    eller dø derfor kan man søer for at dyer kan over leve i verden ved at mennsker ikke foraner åer
    (view changes)
  2. page Dyrene i Åen edited vis vis mennsker ikke ... dynes liv så mensker tvenger dyer til at flytte eller dø
    vis
    vis
    mennsker ikke
    ...
    dynes liv
    så mensker tvenger dyer til at flytte eller dø

    (view changes)
  3. page Dyrene i Åen edited din morlol vis mennsker ikke stoper med at forane åer går det ud over dynes liv så mensker …

    din morlol
    vis mennsker ikke stoper med at forane åer går det ud over dynes liv
    så mensker tvenger dyer til at flytte eller dø

    (view changes)

Tuesday, December 15

  1. page Arbejde og muskelfibre edited Arbejde Arbejde og Muskelfibre Der findes 2 slags muskelfibre (også kaldet muskelceller): T…

    ArbejdeArbejde og Muskelfibre
    Der findes 2 slags muskelfibre (også kaldet muskelceller):
    Type 1 = Røde
    Type 2 = Hvide
    Røde muskelfibre muskelfibr
    Hvide muskelfibre
    Ret mange kapillærer pr. mm2 væv
    ...
    Får hovedsageligt deres energi fra aerobforbrænding
    Benyttes ved store kraftanstrængelser over kort tid, fx. styrketræning
    {http://i821.photobucket.com/albums/zz131/mussetrussen/Fig2.jpg} EnEn muskelfibre
    Styrketræning bivirker at muskelcellerne vokser, det vil sige, bliver tykkere. Den tunge træning gør at den enkelte muskelcelle danner flere af de proteintråde, som den bruger til at trækker sig sammen med. Jo tykkere fibren og den samlede muskel er jo større kraft kan den præstere.
    Antallet af fibre er sandsynligvis givet allrede tidligt i livet, men forøget styrke og muskelamasse kan opnås ved at øge mængden af bindevæv og tykkelsen af de individuelle fibre.
    ...
    træne mere.
    Som følge af styrketræning sker der 4 overordnede ting:
    ...
    eksplosiv energiproduktion.
    Der

    Der
    sker også
    ...
    effektiv anaerobenergiproduktion.
    Du får et øget antal natrium-kalium-pumper og dermed bedre mulighed for at opretholde musklens kalium indhold.
    Den sidste ting, bedre styring af muskelcellerne via nervesystemet så de kan præstere en større samlet kraft.
    ...
    ATP er det eneste stof vores muskelceller kan bruge til at få energi til, at trække sig sammen. Hjernen skal nå at registrere at der er behov for ilt, før den sætter hjertet (Kredsløb og Hjertet) til, at pumpe hurtigere og øger lungeventilationen. Normalt tager det et par minutter for kredsløbet at indstille sig så det leverer tilstrækkeligt med ilt til det pågældende arbejde.
    Det kaldes anaerob energiproduktion, når musklerne er i stand til at producerer energi uden, at have ilt til rådighed.
    ...
    i respirationsprocessen.
    {graf_for_iltoptagelse.png}
    Graf over iltoptagelse.
    Denne graf viser iltoptagelsen før, under og efter et moderat arbejde af fem minutters varighed.
    ...
    kalder iltgæld.
    Jo bedre din Sundhed - BMI og kondi er, jo nemmere har du ved, at optage ilt!
    Muskelcellernes rolle når man dyrker sport, er at kunne tage ilten til sig og udnytte den til energiproduktion.
    (view changes)

Wednesday, October 21

  1. page Dyrene i Åen edited din morlol

    din morlol

    (view changes)
  2. page Dyrene i Åen edited ER DU BØGSEKAL, MISSEKAT
    ER DU BØGSEKAL, MISSEKAT
    (view changes)
  3. page Dyrene i Åen edited Der er kun din mor i verden, fordi hun er pisse fed, hihihihiihihihihihihihihihiihihiihihhihihih…

    Der er kun din mor i verden, fordi hun er pisse fed, hihihihiihihihihihihihihihiihihiihihhihihihihiihihihihihihihihhihihiiihihihihihihihih
    o hm y god
    ER DU BØGSEKAL, MISSEKAT
    (view changes)
  4. page Dyrene i Åen edited Der er kun din mor i verden, fordi hun er pisse fed, hihihihiihihihihihihihihihiihihiihihhihihihi…

    Der er kun din mor i verden, fordi hun er pisse fed, hihihihiihihihihihihihihihiihihiihihhihihihihiihihihihihihihihhihihiiihihihihihihihih
    o hm y god
    (view changes)
  5. page Dyrene i Åen edited ... er pisse fed fed, hihihihiihihihihihihihihihiihihiihihhihihihihiihihihihihihihihhihihiiih…

    ...
    er pisse fedfed, hihihihiihihihihihihihihihiihihiihihhihihihihiihihihihihihihihhihihiiihihihihihihihih
    (view changes)
  6. page Dyrene i Åen edited Dyrene i åen Forurening af åer kan have en stor faktorer i hvor mange dyr der lever og kan leve…

    Dyrene i åen
    Forurening af åer kan have en stor faktorer i hvor mange dyr der lever og kan leve
    Vandkalv (Dytiscus latissimus)
    En vandkalv kan blive 30-35 mm,
    larven kan blive det dobbelte. Hannen har brede forfødder.
    Hunnen kan også have glatte dækvinger. Larven findes om foråret og i forsommeren.
    De er lige som de voksne biller grådige rovdyr. Forpupningen sker i løst jord i juli. Den voksne lever i flere år.
    Almindelig i planterige damme.
    http://www.vestrehus.dk/Dyresider/vandbiller.htm <-- Link til billed af Vandkalv og generel viden om vandbiller.
    Vandbænkebider. (Asellus aquaticus)
    Den er 15 mm lang. Meget almindelig på bunden af damme.
    Den findes også ved bredden af større søer, og i åer. De lever af rådne materialer.
    http://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=6211 <-- Billed af vandbænkebidder og viden om de forskellige slags af arten.
    Døgnfluelarve.(Ephemeroptera)
    Dette underlige dyr er en døgn fluelarve.
    Den er lidt anderledes end andre døgn-fluel arver. Den hedder på latin. Ephemera Vulgata.
    Den kan blive 20-25 mm lang. Den graver gange i bunden af søer og åer.
    Den har 6 ben og tre haler der er forbundet til en. Den har et lille horn foran øjnene, og ved siden af hornet har den to lange stykker hår.
    Igler.(Hirudinea)
    De kan blive 3 cm lange og er variable i farverne.
    Det er meget almindeligt at finde dem mellem vandplanterne både i søer og i åer.
    De lever mest af snegle. Der er cirka 20 forskellige arter.
    http://www.allearter.dk/igler.htm <-- billed og info om igler.
    Skorpiontæge.
    Skorpiontægen er ca. 20 mm lang uden ånderøret. Den er meget almindelig på dyndet eller leret bund nær bredden.
    Skorpiontægen svømmer så dårligt, at den drukner, hvis den ikke kan krybe op til overfladen.
    Larven har et ganske kort ånderør.
    http://www.allearter.dk/igler.htm <-- billed og info om igler.
    Lungesnegl.
    Den er 15-25mm
    Meget almindelig overalt. Den er også meget forskellig fra å til å.
    http://www.vestrehus.dk/Dyresider/snegle_i_ferskvand.htm <-- billeder og info om snegle i ferskvand.
    Vårfluelarve.
    Vårfluelarven lever i vand og putter sig ind i blade, sten, rør, sneglehuse og tang, som sagt alt fra bunden af søer eller åer.
    Vårfluelarver lever mest af plankton og lidt kød. nogle lever frit og er rovdyr.
    Røret på vårfluelarve
    Der er mellem 20 og 30mm langt.
    Limnohilus flavicomis kan blive 28 mm lang og den lever mest
    kun din mor i mindre søer, damme, grøfter o.s.v. derverden, fordi hun er cirka 70 forskellige arter.
    http://www.vestrehus.dk/Dyresider/vaarfluer.htm <-- info. om vårfluelarver og deres levestil og en del billeder.
    pisse fed

    (view changes)

More