Energifordeling:
På de fleste fødevarer kan man læse hvor meget energi der er i 100 gram af varen.
Energien findes i de stoffer, den pågældende fødevare består af.

external image energifordeling.gif
Kulhydrater, fedtstoffer og proteiner er de tre energigivende stoffer. De fleste fødevarer indeholder en blanding af alle tre stofgrupper samt en hel del vand. Hvert kulhydrat og protein i maden tilfører kroppen 17 kilojoule mens fedtstof tilfører 28 kilojoule. Danskernes kost har generelt et for højt indhold af fedtstof og for få kulhydrater i forhold til den anbefalede energifordeling.


Kulhydrater:

Kulhydrater finder man i de fødevare, som stammer fra eller er baseret på plantevækst, dvs grøntsager, frugt, brød, pasta, sodavand og slik. Alt kulhydrat stammer fra planternes produktion af glukose i de grønne blades fotosyntese.
Simple kulhydrater er glukose, fruktose og hvidt sukker mens, de komplekse er stivelse og plantefibre.


Fedtstoffer:

Alt fedt har et højt energiindhold, 38 kJ pr. g. uanset om maden indeholder animalsk fedt som i smør, pølser, burgerkød og fede oste eller planteolier som i chips, nødder og avokado.
Selvom smør og planteolie feder lige meget er der forskel på den enæringsmæssige værdi. Planteolier er bedre en animalsk fedt, fordi de indeholder flere monoumættede fedtsyrer.
Der findes tre typer fedtsyrer: Mættede, monoumættede og flerumættede. Fælles for alle fedtsyrer er at de består af 12-22 kulstofatomer i en lang kæde som regel med to brintatomer på hvert kulstofatom og en syre gruppe i den ene ende.

external image fedt2_1.gif
De monoumættede fedtsyrer er bedst for kroppen i forhold til at undgå blodpropper, de mættede er værst. Det skyldes at leveren bruger mættede fedtsyrer til at danne nogle partikler, man kalder LDL-kolesterol mens, at de monoumættede indgår i HDL kolesterol.


Proteiner:
Den vigtigste kilde til proteiner i kosten er kød. En rød bøf indeholder ca. 25 g protein pr. 100 g. resten er vand bortset fra nogle få gram fedt samt en lille mængde vitaminer og mineraler. Andre fødevarer med højt proteinindhold er æg, fisk, mælk, ost, bønner, linser og nødder.
Proteiner er store molekyler opbygget af nogle mindre molekyler, som man kalder aminosyrer.
Et protein kan bestå af få til flere tusinde aminosyrer sat sammen i en lang snoet kæde. Der findes 20 forskellige aminosyrer at bygge med. Hver aminosyre består at et centralt kulstofatom med 4 kemiske grupper bundet til sig, et brintatom (H), en aminogruppe (-NH2), en syregruppe (-COOH), og et radikal.

Kost:

Mange mennesker i dagens Danmark dør af forskellige sygdomme, der har noget med vores valg af livsstil at gøre. Fedme, sukkersyge og hjerteproblemer er nogle af de sygdomme, som man som menneske kan risikere at få hvis man ikke lever sundt og hvis man har for dårlige kostvaner.

De 8 kostråd: Hensigten med de 8 kostråd er at sikre en varieret kost.
- Spis frugt og grønt.
- Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen.
- Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag.
- Spar på sukkeret.
- Spar på fedtet.
- Spis varieret.
- Sluk tørsten i vand.
Vær fysisk aktiv – mindst 30 min. Om dagen

Fordøjelse:
- Fordøjelse af en burger:
Enzymer fra spytkirtler i munden, mavesækken, bugspytkirtlen og tyndtarmvæggen spalter, kostens indhold af kulhydrater, proteiner og fedtstof. Kulhydrater (Stivelse) bliver derved til glukose, proteiner til aminosyrer og fedtstof (triglycerid) til glycerol og fedtsyrer. Disse stoffer optages nu gennem tyndtarmvæggen og kommer herfra over i blodbanen. E% er energiprocenten for hvert af de tre energigivende stoffer i burgeren.

Litteratur liste:
- Biologi til tiden s. 19 - 30 Kost