Forurening af åen

Oskar & Helena
external image 783442_605_450_0_0_0_0.jpg

Åer har mange funktioner i det danske landskab. De leder drænvand og spildevand til søer. Åerne er meget sårbare overfor både naturlige og menneskeskabte forandringer. Mennesker har valgt at bestemme lidt over åerne og hvor de må løbe, fx er de tit i rør omkring og i byer, og det går ud over dyrelivet.

Det vand åen modtager (bække, rensningsanlæg m.m.) er ofte forurenet. Det kan være organisk stof (spildevand, gylle og gødning, plantenæringsstoffer), plantenæringsstoffer (udvaskning fra marker, nedbrudt organisk) og miljøfremmende stoffer (sprøjtemidler, olie- og kemikalieaffald og skibsmaling m.m.). Ved kraftige forureninger danner bakterierne en grå eller sort belægning på bunden, der kaldes biofilm. Når en å (eller en sø, en flod m.m.) bliver forurenet, mindskes indholdet af ilt, som tvinger dyrene i åen til at flygte, eller dø! [Dyrene i Åen] Derfor kan man også, ud fra stikprøver af dyrelivet i en å, bestemme om åen er forurenet [faunaundersøgelse og faunaindex].

BI5:
Når man kigger på forureningen i en å, kan man udover at kigge på dyrene, også kigge på BI5 eller Biokemisk Iltforbrug. BI5 viser, over 5 dage, hvor meget organisk stof der er i vandet. Hvis man sammenligner en vandprøve fra en å med meget, og en å med lidt organisk stof, vil bakterierne i den første prøve bruge mere ilt på at nedbryde det organiske stof, end det sidste. Deres BI5 er større. Sammenhængen mellem indholdet af organisk stof og iltforbrug er næsten proportionalt, således at dobbelt så meget organisk medfører dobbelt så stort iltforbrug. som standardmåleenhed måler man iltforbruget over 5 dage.

BI5.JPG

Billeder fra:
Forurenet å
BI5