Fordøjesessystemet og fordøjelsesenzymer


Fordøjelseskanalen er et lang snoet rør, det begynder med spiserøret som ca. 30 cm nede poser ud i mavesækken. Nederst under mavesækken i den ca. 6 meter lange tyndtarm, som går over i tyktarmen og slutter med endetarmen.

Når vi indtager mad grovhakket vi det med vores tænder. Kirtler i munden udskiller samtidig spyt, som bruges til at smøre maden, så vi lettere kan synke maden. Mavesækken er omgivet af et lag af glat muskulatur. Det gør at den kan trække sig sammen og ælte maden. Kirtelceller i mavesækkens væg udskiller imens en saltsyrerholdig væske. Den sure mavesaft dræber stort set alle mikroorganismer i maden, og sikrer derved mod mave - og tarminfektioner. Enkelte bakterier kan overleve turen gennem syrebadet, og slår sig ned i tyndtarmen, fx salmonella- og kolerabakterier. Det resultere i alvorlig diarré.

Når den mad vi spiser skal fordøjes, skal den igennem tre faser.

De tre fordøjelses faser:
fase 1: For at maden, lettere kan fordøjes skal den først finkæmmes og blandes med væske. Maden nedbrydes ved hjælp af enzymer i mundhulen.

fase 2: I mave fasen sker den største nedbrydelse af maden, fordi der er meget syrer i maven.

fase 3: Tarmfasen er den, nu næsten nedbrudte mads vej igennem 12-finger tarmen, tynd tarmen, tyk tarmen og endetarmen. Undervejs optages mange nærings stoffer.
I tyktarmen optages vand og salte fra maden, som nu er stort set uden næringsstoffer. Næringstofferne optages nemlig i tyndtarmen. Bakterierne i tyndtarmen medvirker til at nedbryde de lange kulhydratkæder (herunder nogle fiber typer) og producere mælkesyrer, der er med til at undertrykte de skadelige bakterier. En stor del af de generelle fordøjelses problemer skyldes simpelthen en ubalance i den naturlige tarmflora. Den påvirkes af mange ting ude fra fx, fremmede bakterier, kost sammensætning, manglende motion og væske, en hektisk hverdag osv.

Tændernes og mavesækkens kværnen kalder man for mekanisk fordøjelse. Men der er også brug for kemi. Det vil sige fordøjelses enzymer, som kan splitte store molekyler til små.
Fordøjelsesenzymer produceres af bugspytkirtlen til at nedbryde fødevarer i tilstrækkelig små molekyler til at blive absorberet i blodetstrøm og udnyttes i kroppen. Når vi spiser bliver der sendt en besked til bugspytkirtlen om at skabe enzymer til at fordøje maden.

Hvordan bliver maden spaltet:
Kulhydrater, bliver i munden ved hjælp at Spytamylase spaltet til korte stivelseskæder. I bugspytkirtlen spalter Bugspytamylasen de korte stivelses kæder til maltose. I 12-finger tarmen bliver Maltosen spaltet af Maltase til Glukose.
Proteiner, bliver spaltet i mavesækken af Pepsin til korte Aminosyrer kæder. I bugspytkirtlen bliver de korte Aminosyrer kæder spaltet af Peptidase til Aminosyrer.
Fedt (Fedpartikler består af triglycerider), som bliver spaltet i bugspytkirtlen af Lipase til Fedtsyrer og Glycerol.
Både Kulhydrater, Proteiner og fedt havner i blodkarene.

Protein
Kulhydrat
Fedstof
17 kJ pr. gram
17 kJ
pr. gram
38 kJ
pr. gram


Se link med billede:http://www.biologitiltiden.dk/bogensfigurer/pdf/40.pdf
Kroppens fordøjelsessytem - fordøjelse af en burger. Enzymer fra spytkirtlen i munden, mavesækken, bugspytkirtlen og tyndtarmvægen spalter kroppens indhold af kulhydrater, proteiner og fedtstof. Kulhydrater(stivelse) bliver derved til glukose, proteiner til aminosyrer og fedtstof til glycerol og fedtsyrer. Disse stoffer optages nu gennem tyndtarmvægen og kommer herfra over i blodbanen. E% er energiprocenten for hver af de tre energigivende stoffer i burgeren