Energiomsætning


external image emdrup.jpg


Når man begynder at bruge kroppen, kan man ikke optage alt den ilt man har brug for til aerob energiproduktion. I stedet finder musklerne energi et andet sted og sætter sig i ”ilt-gæld” som betales tilbage når kroppen igen er rolig. Dette kaldes anaerob energiproduktion. Ved den anaerobe energiproduktion bruger musklerne stadig glukose som brændstof, men omdanner den til mælkesyre, og får energi ved at danne ATP.
C6 H12 O& + 2 (ADP + P) → 2 CH3 CHOHCOOH + 2 ATP
Kroppen bruger altså, I første del af arbejdet, den anaerobe energiproduktion fordi musklerne ikke har nok ilt før hjernen får besked om, at hjertet skal slå hurtigere og transportere mere ilt ud i kroppen. Når hjernen har fået besked og har fået hjerteslaget op, bruger kroppen den aerobe energiproduktion, men står stadig i ”ilt-gæld”. Når kroppen stopper med at arbejde falder pulsen, men ikke brat, for ”ilt-gælden ” skal betales tilbage først.
external image anaerob-og-aerobe-300x180.jpgexternal image pic_68.gif

For at musklerne i vores krop skal kunne arbejde, har de brug for energi. Hver enkelt muskelcelle får energi ved at danne ATP i en respirationsproces. Til denne proces bruges glukose og ilt. Det omdannes til kuldioxid, vand og energi så musklerne kan danne ATP.
Det første stykke tid mens kroppen arbejder har musklerne ikke nok ilt, og bruger derfor anaerob energiproduktion. Men når musklerne får mere ilt fra blodet, er det aerob energiproduktion der bruges. Ligesom det er aerob når vi hviler.
Når kroppen skal arbejde, har den brug for mere ilt end normalt. For at bringe mere ilt ud til musklerne, banker hjertet hurtigere og får blodet, der transporterer ilten hurtigere rundt i kroppen. Derfor stiger pulsen. Altså jo højere pulsen er, jo mere ilt har kroppen brug for, og jo mere energi bliver der brugt.
Når kroppen begynder at arbejde – og går i gang med den anaerobe energiproduktion – får hjernen besked om, at der skal sendes mere ilt ud til musklerne. Hjernen sætter derfor hjertet i gang med at pumpe hurtigere. Det tager normalt et par minutter for kredsløbet at indstille sig.
Kroppen varmes op, når den arbejder. Derfor sveder man, så kroppen bliver kølet lidt ned igen, fordi sveden fordamper. I takt med at pulsen stiger varmes kroppen mere og mere op og svedproduktionen øges.
Vi brugte ergometercykler fordi det på dem er muligt at indstille hvor stor belastning der skulle være. På den måde bliver resultaterne mere ens fra person til person og minut til minut.