Åens opbygning



En å bliver typisk opbygget hvis den ligger meget lavt (fx. for enden af en bakke) eller ved hjælp af drænvandet (vand fra grundvandet som bliver flyttet fra markerne så de kan bearbejdes i det tidlige forår). Ofte kan en å også starte en sted som er meget sumpet.

Nu har vi en bæk som er smal med hurtige strømninger der hele tiden modtager ilt fra luften. Derfor får vi bredplanter som skygger for bækken, der betyder begrænset plantevækst. Bækken domineres af nedbryderfødekæden, da døde planter fra bredden og små alger fungere som føde for vandløbets nedbrydere. Plantemateriale bliver også brugt som bundmateriale.

Bækken tilføres efterhånden mere og mere vand, og bliver til den mellemste år.
Hvis vores å er svingende ville der opstå høl (et dybt sted i åen, ligger ofte inde i et sving).Efterhånden ville der dannes bugtninger på åen.
Det sted i åen hvor vandet strømmer langsomst ville der vokse flest planter, de planter kaldes grøde. Stryg er de steder i åen hvor, gruset ofte vaskes rent. Det sker mellem bugterne. Det er vigtigt for nogen af fiskene (fx: Ørrede) for der kan de lægge deres æg. Græsningsfødekæden spiller en stor rolle i den mellemste å. Men nedbryderfødekæden spiller en større rolle i vandløbet.

Nu kan vi lave fotosyntese, for nu har i både planter og dyr. I løbet af dagen laver planerne fotosyntese der bliver dannet til ilt i vandløbet. Men om natten ville der blive mangel på sol og iltforholdene bliver dårligere. Vandløbets bugtninger er med til at skabe en varieret å med mange levesteder.

Det nedre å er ofte dyb, og løber med lavt strømhastighed gennem flad eng. planterne vil derfor vokse langs bredden og bunden vil være præget af at der aflejres slam og detritus.Pga. dybden, vil der være dårlig iltforhold i bunden af denne del af vandløbet. og eftersom at dyrene og bakterierne på bunden bruger vandets indhold af ilt til respiration, vil dette måske forekomme som et problem.

Billede: Vandets strømningsmønster

Se også:
Forurening af åen
Dyrene i Åen